I forlængelse af trepartsaftalen fra august 2016 om flere faglærte og flere praktikpladser er det nu blevet fastlagt, hvilke erhvervsuddannelser der vil være fordelsuddannelser i 2017.
Fordelsuddannelser er uddannelser, hvor der især kommer til at mangle faglærte i fremtiden. Arbejdsgiverne, der har udpeget fordelsuddannelserne, har kollektivt forpligtet sig til at oprette praktikpladser til mindst ni ud af ti elever på fordelsuddannelserne.
Fordelsuddannelserne er derfor et attraktivt førstevalg for unge og voksne, der ønsker en erhvervsuddannelse både med hensyn til praktikpladser og jobmuligheder.
Endvidere er fordelen ved fordelsuddannelserne, at arbejdsgiverne, der tegner uddannelsesaftaler med elever på fordelsuddannelserne, kan opnå en ekstra økonomisk bonus. Udbetaling af bonussen kræver, at der oprettes det tilstrækkelige antal praktikpladser i tide, hvilket opgøres medio 2018.
Målet med fordelsuddannelserne er, at unge og voksne, der står og skal vælge en erhvervsuddannelse, i særlig grad vil vælge fordelsuddannelserne.
Overblik over fordelsuddannelser 2017